Guide til certificeringer af arbejdstøj

EN ISO 20471 (tidl. EN 471) - Høj synlighed

EN ISO 20471 er den internationale standard for tøj med høj synlighed (også kaldet reflekstøj eller hi-vis beklædning). Dette er den mest gængse certificering inden for arbejdstøj. EN 20471 påkræver dels fluorescerende farve til synlighed i dagslys, dels reflekser til synlighed i mørke. 

Denne certificering er blandt andet påkrævet ved arbejde i højrisikoområder såsom trafikken, byggepladser og generelt i nærheden af motorkøretøjer og maskiner som kraner og gravemaskiner. EN ISO 20471 er inddelt i tre klasser efter synlighed i forhold til materialets overflade. Det vil sige, at det er mængden af fluorescerende stof og refleksmateriale, som afgør arbejdstøjets sikkerhedsklasse. 

• EN ISO 20471-1: Minimum 0,14 m² fluorescerende materiale og minimum 0,10 m² reflekterende materiale.
• EN ISO 20471-2: Minimum 0,50 m² fluorescerende materiale og minimum 0,13 m² reflekterende materiale. 
• EN ISO 20471-3: Minimum 0,80 m² fluorescerende materiale og minimum 0,20 m² reflekterende materiale.

Arbejdstøj i klasse 3 kan opnås på flere måder. Du kan bruge et produkt, der opfylder EN ISO 20471 klasse 3 eller kombinere to produkter fra EN ISO 20471 klasse 2, som tilsammen bliver klasse 3-certificeret.

Se kombinationsmulighederne i skemaet herunder:

EN ISO 11612 (tidl. EN 531) - Flammehæmmende arbejdstøj

Beskyttelsestøj med certificeringen EN ISO 11612 beskytter brugeren mod kortvarig kontakt med høj varme, flammer og gnister. EN ISO 11612-certificeret arbejdstøj er blandt andet egnet til elektrikere og industriarbejdere, som arbejder i områder med risiko for eksponering af ild, gnister eller høj varme. Arbejdstøj efter EN ISO 11612-standarden er ikke egnet til brandfolk og svejsere, som er udsat for længerevarende varmepåvirkning, gnister og ild. 

Bemærk, at EN ISO 11612 kun bruges til tøj og flammehæmmende undertøj - med undtagelse af hætter. For at opnå fuld beskyttelse, bør ansigt, hænder og fødder derfor beskyttes med anden godkendt beklædning. Brandhæmmende tøj bør altid anvendes i kombination med andet tøj, der opfylder kravene til EN ISO 11612. Hvis beklædningen er i direkte kontakt med huden, eliminerer den ikke alle risici for forbrænding. 

EN ISO 11612 opdeles i forskellige kodebogstaver, som beskriver tøjets beskyttelsesevne. Disse fremgår af tabellen herunder:

EN ISO 11611 (tidl. EN 470-1) - Arbejdstøj til svejsning

EN ISO 11611 er svejseudgaven af den ovenstående EN ISO 11612. Denne standard stiller krav til materialer og design til svejsebeklædning. For eksempel skal alle udvendige lommer være faste samt tildækkede med klapper, så gnister ikke kan brænde sig fast. 

Arbejdstøj, der er EN ISO 11611-certificeret, beskytter mod svejsegnister, strålevarme og kortvarig kontakt med ild. Desuden minimerer det risikoen for elektrisk chok ved kortvarig kontakt med elektroniske ledere. EN ISO 11611 beklædning egner sig derfor til svejsere, jernbanearbejdere, støberiarbejdere og lignende erhverv. 

Bemærk, at svejsetøjets evne til at isolere mod elektricitet reduceres, hvis det bliver vådt, svedigt eller beskidt. Hvis tøjet er tilsmudset med letantændelige stoffer, forringes flammebeskyttelsen. Beskidt beklædning opfylder således ikke sikkerhedskravene. Beskyttelsestøjet bør ikke vaskes med sæbebaserede vaskemidler, da dette kan efterlade kalkpletter på materialet, som vil brænde ved høj varmepåvirkning. 

EN ISO 11611 opdeles i to klasser afhængigt af svejseteknik og situation. Tøj i EN ISO 11611 klasse 2 beskytter brugeren mest mod stænk og strålevarme. 

EN ISO 14116 (tidl. EN 533) - Begrænset flammespredning

Beskyttelsestøj med certificeringen EN ISO 14116 beskytter mod kortvarig, utilsigtet kontakt med gnister eller varme under omstændigheder, hvor der normalvis ikke er nogen væsentlig varmerisiko. Arbejdstøj med EN ISO 14116-certificering reducerer risikoen for antændelse. Hvis det er nødvendigt med varmebeskyttelse, anbefales EN ISO 11612. 

EN ISO 14116 bliver ofte brugt til tøj og tilbehør med et lavere niveau af flammehæmmende egenskaber. Det kan eksempelvis være hi-vis veste, regntøj eller knæpuder. 

Standarden inddeles i tre forskellige indeks, hvoraf indeks 3 beskytter mest. 

Krav til EN ISO 14116 indeks 1:  

• Ilden må ikke kunne brede sig til kanten af materialet 
• Der må ikke spredes efterglød, når flammepåvirkningen ophører 
• Materialet må ikke afgive brændende eller smeltet affald 
• Dannelse af hul er tilladt 

Krav til EN ISO 14116 indeks 2: 

• Ilden må ikke kunne brede sig til kanten af materialet 
• Efterglødetiden må ikke overstige 2 sekunder 
• Materialet må ikke afgive brændende eller smeltet affald 
• Dannelse af hul er ikke tilladt 

Krav til EN ISO 14116 indeks 3: 

• Ilden må ikke kunne brede sig til kanten af materialet 
• Efterglødetiden må ikke overstige 2 sekunder 
• Materialet må ikke afgive brændende eller smeltet affald 
• Dannelse af hul er ikke tilladt 
• Efterflammetiden må ikke overstige 2 sekunder 

Beskyttelsestøj, der er klassificeret som EN ISO 14116 indeks 1, må ikke bæres direkte på huden. Disse må kun bæres uden på beklædning af indeks 2 eller 3. 

Bemærk, at snavs, herunder fedt, olie og flydende kemikalier påvirker tøjets beskyttelsesevne. For at bevare beskyttelseseffekten bør det derfor vaskes regelmæssigt. 

EN 13034 - Beskyttelse mod flydende kemikalier

Beklædning certificeret efter EN 13034 yder begrænset beskyttelse mod stænk af flydende kemikalier. Standarden er målrettet omstændigheder, hvor brugeren relativt hurtigt kan forlade risikomiljøet og fjerne beklædningen. Arbejdstøj, der er EN 13034-certificeret, er eksempelvis velegnet til vognmænd, der kører tankvogne med benzin, eller serviceteknikere, der undertiden håndterer syrer, smøremidler mv. I miljøer med større risiko for kontakt med flydende kemikalier bør man anvende tøj med bedre beskyttelse. 

Hvis man bliver ramt af kemikalier, skal tøjet straks efter tages af og herefter enten vaskes eller bortskaffes. 

IEC 61482-2

Arbejdstøj, der opfylder kravene til IEC 61482-2, beskytter brugeren mod termiske risici ved en elektrisk lysbue. Ved en lysbueeksplosion kan der opstå flammer, stråling og metalsprøjt fra elektroder, og det er derfor vigtigt at bære beskyttelsestøj.  

IEC 61482-2 beklædning tilhører risikokategori III, dvs. at det er beregnet til brug i højrisikoområder. Tøj med IEC 61482-2-certificeringen er udviklet til at forhindre andengradsforbrændinger ved eksponering af lysbueglimt. Bemærk, at standarden ikke inkluderer beskyttelse mod andre risici ved lysbueulykker såsom metalsplitter, trykbølger, elektriske stød og sundhedsskadelige gasser. 

For at opnå optimal beskyttelse mod elektriske lysbuer skal alle beklædningsgenstande være certificeret efter IEC 61482-2 (herunder undertøj, sokker, handsker, mv.), og beklædningen skal dække hele kroppen. Udover tøj bør man derfor anvende yderligere sikkerhedsudstyr som hjelm med ansigtsværn og sikkerhedsfodtøj. Lag-på-lag beklædning med IEC 61482-2-certificeret arbejdstøj er en effektiv måde at beskytte sig på. 

I 2019 blev IEC 61482-2 revideret, og der blev i den forbindelse tilføjet et nyt piktogram samt den nye brændværdi ELIM. IEC 61482-2 inkluderer nu to testmetoder med forskellige risikoniveauer:

​​​​​​​IEC 61482-1-1 - Open Arc test (åben lysbue)

Indebærer et mellemspændingsområde (>1000 V) 

Ved denne test udsættes materialer for en åben lysbue (dvs. en simulation af virkeligheden, hvor lysbuen ikke er ‘kontrolleret’). Resultatet for hvert materiale eller materialekombination angives i kalorieværdi (cal/cm²).  

ELIM-værdien (Incident Energy Limit) er den øverste grænse for, hvor meget termisk energi et materiale kan udsættes for, før brugeren risikerer andengradsforbrændinger, eller at der opstår huller i materialet. 

ATPV-værdien (Arc Thermal Performance Value) angiver mængden af energi, som et materiale kan udsættes for og stadig yde 50% beskyttelse af brugeren. 

EBT50-værdien (Energy Break Open Threshold) angiver mængden af energi, som et materiale kan udsættes for, inden der er 50% risiko for huller i materialet.

IEC 61482-1-2 - Box test (begrænset lysbue)

Indebærer et lavspændingsområde (400 V) 

Materialet testes med en direkte lysbue, der er afgrænset og retningsbestemt. Lysbuen er 400 V og varer i 500 ms. Testen opdeles i to forskellige klasser, og efter gennemført test bliver resultat vurderet bestået eller bestået i henhold til klasserne. For at bestå klasse 2 i bokstesten kræver det som regel en kombination af beskyttelsestøj eller tøj med for. 

EN 342 - Kulde

EN 342 er den europæiske standard for kuldebeskyttende beklædning. Kulde defineres som en kombination af fugtighed og vind med en lufttemperatur på -5°C eller derunder. Ved meget vind kan man have behov for mere varmeisolering, selvom temperaturen er uændret. 

Vær opmærksom på, at isoleringsevnen nedsættes betydeligt, hvis tøjet er vådt eller fugtigt. Egenskaberne kan ligeledes forringes efter brug, opbevaring og vask. For at opnå optimal beskyttelse mod kulde, bør beklædningsgenstandene lukkes korrekt og strammes omkring åbninger fx ved håndled eller ankler. 

EN 343 - Regn

Tøj med certificeringen EN 343 beskytter mod sne, regn og fugtigt vejr. EN 343 opdeles i klasse 1-4 for hhv. vandtæthed og åndbarhed, hvoraf klasse 4 er det højeste niveau. 

Bemærk, at arbejdstøjet bør lukkes korrekt for at opnå optimal beskyttelse, og at beklædning med denne certificering ikke er egnet til brug ved arbejde i miljøer med risiko for ild, flammer eller gnister. 

EN 1149 3/5 - Elektrostatiske egenskaber

Standarderne EN 1149-3 og EN 1149-5 beskytter brugeren mod elektrostatiske udladninger og reducerer risikoen for gnistdannelse. Beklædning med disse certificeringer egner sig derfor til arbejde, der indebærer eksplosionsfare eller håndtering af brændbare stoffer. Potentielt eksplosive miljøer kaldes ATEX. Eksempler herpå kan være petrokemisk industri, skovindustrien, tankstationer samt energiselskaber med fast brændstof, brændselsolie eller naturgas. 

Vær opmærksom på, at brugeren har jordforbindelse med det rette fodtøj (EN ISO 20345) samt at tøjet stadig er dækkende ved bevægelse, fx ved knælende arbejde eller armstrækning. 

Antistatisk beskyttelsesbeklædning skal bæres som en del af et samlet jordforbundet system for at undgå elektriske ladninger. For at være fuldt beskyttet skal alle materialer, som ikke overholder kravene, dækkes med EN 1149 3/5-certificeret tøj. Dette gælder også ledende dele som lynlåse eller lignende. 

EN 1149-3:2004 specificerer arbejdstøj, som er testet efter dets evne til at nedbryde elektrostatiske ladninger fra materialets overflade. 

EN 1149-5:2008 specificerer krav til beskyttelsestøjets ydeevne og design. Bemærk, at kravene kan være utilstrækkelige i iltberigede, brandbare omgivelser. Standarden inkluderer ikke beskyttelse mod netspændinger. 

EN 13758-2 - Arbejdstøj med UV-beskyttelse

EN 13758-2 definerer beklædning, der beskytter mod solens UVA- og UVB-stråler. Ved udendørs arbejde er man i højrisiko for at blive udsat for store mængder UV-stråling, som kan forårsage hudskader. Risikoen for hudskader kan reduceres ved at bære arbejdstøj, der er certificeret efter EN 13758-2. Bemærk, at det kun er hud, som er dækket af tøjet, der er beskyttet.

EN ISO 15797 - Industrivask

Standarden EN ISO 15797 specificerer arbejdstøj, der er egnet til industrivask og -tørring. Tøj med denne certificering kan vaskes ved max 85 °C afhængigt af materialet.

EN 381-5 - Skærebeskyttende arbejdstøj

EN 381-5 er standarden for beklædning, der beskytter mod skæreskader ifm. brug af kædesav. Tøj med denne certificering omfatter hovedsageligt skærebukser og sikkerhedsoveralls. EN 381-5-certificeret arbejdstøj egner sig til skovarbejdere og andre, der betjener en motorsav. 

EN 381-5 inddeles i tre forskellige klasser efter kædehastighed: 

• Klasse 1 beskytter ved kædehastighed på 20 m/s 
• Klasse 2 beskytter ved kædehastighed på 24 m/s 
• Klasse 3 beskytter ved kædehastighed på 28 m/s 

For at opnå optimal beskyttelse bør buksernes savbeskyttelse overlappe beskyttelsesfodtøjet. 

Oeko-tex® Standard 100 - Fri for sundhedsskadelige stoffer

Oeko-tex® Standard 100 bruges om tekstilprodukter, der er uden skadelige kemi. Certificeringen stiller strenge krav alle produktets dele, herunder også lynlåse, knapper, sytråde og lignende. Jo tættere kontakt med huden, desto strengere krav. Oeko-tex® sikrer dermed, at brugeren ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer.

EN 397 - Sikkerhedshjelme til industri

Certificeringen EN 397 stiller krav til industrisikkerhedshjelme vedr. materiale, konstruktion og størrelse. Dette er for at sikre, at brugeren er optimalt beskyttet mod faldende genstande. 

For at en hjelm kan certificeres i henhold til EN 397 skal den yde støddæmpning (lodret) og gennemtrængningsmodstand samt være brandhæmmende. Hageremmen skal desuden kunne udløses ved mindst 150 N og højst 250 N. 

Vær opmærksom på, at sikkerhedshjelme har en udløbsdato, hvorefter de ikke længere er godkendte.

EN 14404 - Knæbeskyttelse

EN 14404 er den internationale standard for knæbeskyttelse. Formålet med beskyttelsesudstyret er at forebygge og reducere de skader, der kan opstå i forbindelse med knælende arbejde. 

Certificeringen inddeles i følgende tre niveauer: 

• Niveau 0: Egnet til brug på flade underlag 
• Niveau 1: Egnet til brug på flade eller ujævne underlag 
• Niveau 2: Egnet til brug på flade eller ujævne underlag under svære forhold

 Knæpuder med EN 14404-certificeringen er yderligere delt op i typer: 

• Type 1: Knæbeskyttelse, som ikke er en del af tøjet, men fastgjort til benet på anden vis 
• Type 2: Knæpuder i skum eller anden polstring, som er permanent fastgjort til bukserne eller kan fastgøres vha. knæpudelommer 
• Type 3: Knæbeskyttelse, der ikke er fastgjort til benet 
• Type 4: Knæbeskyttelse, som er en del af et andet produkt 

Knæpuder skal udskiftes jævnligt, da slid vil forringe kvaliteten. Hvis én pude er slidt eller beskadiget, bør man udskifte begge. Knæpuder fjernes fra arbejdsbukserne inden vask og tørring.

EN 420 - Handsker

Den internationale standard EN 420 omhandler generelle krav og testmetoder til alle arbejds- og beskyttelseshandsker. Vær opmærksom på, at beskadigede handsker ikke yder optimal beskyttelse.

EN 374 - Kemikalier (handsker)

Handsker, der er certificeret efter EN 374, beskytter brugeren mod kemikalier og mikroorganismer. Handskerne klassificeres fra A til L alt efter, hvad de beskytter imod:

A: Methanol

B: Acetone

C: Acetonitril

D: Dichlormethan

E: Svovlkulstof

F: Toluen

G: Diethylamin

H: Tetrahydrofuran

I: Ethylacetat

J: n-Heptan

K: Natriumhydroxid 40%

L: Svovlsyre 96%

Standarden EN 374 inddeles endvidere i niveauerne 1-6 afhængigt af beskyttelsesgraden. Dette bestemmes ved gennemtrængningstiden i minutter.

• Niveau 1: Op til 10 minutter 
• Niveau 2: Op til 30 minutter 
• Niveau 3: Op til 60 minutter 
• Niveau 4: Op til 120 minutter 
• Niveau 5: Op til 240 minutter 
• Niveau 6: Op til 480 minutter 

EN 388 - Mekaniske risici (handsker)

EN 388 er standarden for handsker, der beskytter brugeren mod mekaniske risici. Certificeringen fra 2003 blev revideret i 2016 med nye krav samt en ny testmetode for skærefasthed, og der findes derfor to versioner. 

For både EN388:2003 og EN 388:2016 gælder, at handskerne testes for nedenstående egenskaber og tildeles en samlet score. Jo højere score, desto bedre beskyttelse. 

Den højest mulige score for handsker, der er certificeret i henhold til EN388:2003, er således 4544. 

EN 388:2016 tester handskerne for yderligere skærefasthed (TDM test). Resultatet heraf angives med et bogstav fra A til F, hvor F er den højeste. Den højest mulige score for et par beskyttelseshandsker i henhold til EN388:2016 er således 4544F. 

Hvis sikkerhedshandskerne yder slagbeskyttelse, er dette angivet med bogstavet P. Hvis der er en test, som ikke er blevet udført, mærkes dette med bogstavet X. 

EN 407 - Varme (handsker)

Handsker med certificeringen EN 407 beskytter brugeren mod termiske risici. Beskyttelseshandsker med EN 407 egner sig til svejsning, glødning og andre arbejdsopgaver, der indebærer høj varme. Standarden er opdelt i følgende beskyttelsesniveauer fra A til F: 

A: Ild 

B: Kontaktvarme 

C: Isoleringsvarme 

D: Strålevarme 

E: Smeltet metal - ved mindre stænk 

F: Smeltet metal - større mængde 

EN 511 - Kulde (handsker)

EN 511 specificerer krav til kuldebeskyttende handsker. For at opnå certificeringen skal handskerne kunne modstå både gennemtrængende kulde (konvektionskulde) og kontaktkulde (ved direkte berøring). Bemærk, at de ikke nødvendigvis er testet mod gennemtrængning af vand. Handskerne skal mindst opnå beskyttelsesniveau 1 i henhold til EN 388 (test af slidstyrke og rivstyrke). 

EN 1150 - Synlig fritidsbeklædning

Dette er standarden for beklædning med høj synlighed, som ikke er til arbejdsbrug. Det gælder eksempelvis reflekstøj til løbe- eller cykelturen.